Ingen vil bebrejde dig for, at det første indtryk du får, når nogen beskriver en kunstner som “singer-songwriter”, lidt simplistisk kan koges ned til den anonyme opskrift “følelser, tilsat akustisk guitar”; man kan kalde det en fokus på det indadvendte, hvor kunstnerens (forhåbentlig) egne tanker og idéer ytres igennem en tekst og en melodi, og hvor guitaren er til stede for at levere et harmonisk underlag. Det er en betegnelse, som er ret nem at forfalde til – selvom den beror på et reelt musikalsk format – men det er også klart, at hvis man skal skille sig ud i singer-songwriter-genren, skal der virkelig noget særligt til: her er det ikke virtuositet, der tæller, men styrken af sangen og vokalen.
Læs videre “Joni Mitchell – The Hissing of Summer Lawns (1975)”