Ryley Walker startede nok som hvad man måske ville fristes til at kalde for en alternativ amerikansk folkie, tilmed med den bedste brølende snøvlestemme siden John Martyn – se også på omslagene til hans tre første albums – men han efterlod den klassifikation så hurtigt som den kunne fænge an, og nu har jeg det så absolut mest behageligt med at kalde ham for en eksperimentel rockkunstner. Det har altid ligget i kortene: Walkers musik har nu i lang tid ligget i grænselandet imellem jazz (for hver af de lange opdagelsesrejser som han og bandet var på i Huset i går, fik jeg en større følelse af, at han sagtens vil høre hjemme på en jazzfestival), amerikansk folk (som nu engang føles som et udgangspunkt for mange af hans sange, især vokalmelodierne) og syrerock, koblet med en virkelig ubunden, åbensindet og nærmest post-rocket mentalitet (i mangel af en mere passende beskrivelse).
Læs videre “Ryley Walker: Huset i København, 10. juni 2022”