Kategori: Japan

Udgivet den

Jun Fukamachi – Nicole (’86 Spring and Summer Collection – Instrumental Images) (1986/2017)

Alene tanken om at skulle præsentere noget musik der oprindeligt er skrevet til en modedesigners brand i 1986, synes jeg er fantastisk i sig selv. Ikke fordi selve konteksten på nogen måde er nødvendig for at kunne forstå eller nyde musikken, men dét at et pladeselskab kan grave sådan en instrumental perle frem (som ellers kun blev trykt i under 1000 oplag til promovering og deltagere af disse modeshows) og genudgive den 31 år senere, er fascinerende. Tak til WRWTFWW Records!

Læs videre “Jun Fukamachi – Nicole (’86 Spring and Summer Collection – Instrumental Images) (1986/2017)”
Udgivet den

Sheena Ringo – Kalk Samen Kuri no Hana (2003)

En forsimplet oversættelse af titlen til dansk ville være Klor, sæd, kastanjeblomst – en titel, der angiveligt var ret svær at tackle for PR-holdet, men på en ret køligt bramfri manér indikerer de både syrlige, søde og salte indtryk, som man finder på Sheena Ringos fjerde album. Sheena Ringo debuterede som 19-årig i 1998 og opnåede hurtigt et image som frygtløs og fremadfusende J-popskaber. Hendes sangskrivning har fra begyndelsen bygget aggressivt bro imellem mange umiddelbart inkompatible stilarter, hvilket ikke skal forstås som, at hun får dem til at harmonere; tværtimod støder man ofte på, at ideerne begynder at bekrige hinanden i løbet af den samme sang.

Læs videre “Sheena Ringo – Kalk Samen Kuri no Hana (2003)”
Udgivet den

Kuniyuki Takahashi – Early Tape Works (1986-1993) Vol. 2 (2018)

Det er meget sparsomt, hvad der er blevet sagt og skrevet om produceren og DJ’en fra Sapporo. Kuniyuki Takahashi har efter sigende haft fødderne plantet i flere elektroniske genrer gennem tiden, herunder især techno/house. Men det vi skal dykke ned i her, er en samling af tracks fra Takahashis tidlige karriere, som pladeselskabet Music From Memory har forsøgt at bære frem i lyset med en genudgivelse i 2018. De private båndudgivelser indeholder ikke ligefrem dunkende og pulserende beats, men forsøger sig i stedet at eksperimentere inden for det mere ambiente og cinematiske i et forsøg på at skabe ‘en orientalsk lyd’ med et setup af samtidens synthesizere, samplere og båndoptagere (Roland Juno60, TR-606, TB-303, Alesis D4, Casio FZ-1, Korg 770, Boss DE-200, Foster A8, Yamaha MT44).

Læs videre
Udgivet den

Ryuichi Sakamoto – Thousand Knives of Ryuichi Sakamoto (1978)

Der er få japanske komponister og musikere, der har haft så megen indflydelse uden for sit hjemland som Ryuichi Sakamoto. Det er tydeligt alene ud fra en liste over utallige samarbejder med musikere fra alle kontinenter, sine mange soundtracks (iblandt de nyeste finder man The Revenant og Black Mirror-afsnittet ”Smithereens”) og de enkelte filmroller.

Læs videre “Ryuichi Sakamoto – Thousand Knives of Ryuichi Sakamoto (1978)”
Udgivet den

Fishmans – Long Season (1996)

Det nærmeste band jeg kommer, hvis jeg skulle nævne et som Fishmans læner sig op ad, både i lyd og i udvikling fra album til album, er Radiohead. Nej, kvaliteten af musikken er ikke så konsistent høj som det britiske orkesters, og bandets ideer, om end originale, er ikke banebrydende på samme niveau. Men den færd som Fishmans’ syv albums fra 1991 til 1997 tog, fra jordnær reggae og funk-pop til en mystisk blanding af dub og elektronisk dream pop, vidner om, at de kunne se ud over genrer og bane deres helt egen vej frem. Bandet havde kunstnerisk kapacitet til at have kunnet nå ud over Japans grænser, var det ikke for forsanger og guitarist Shinji Satos død i 1999, kun 33 år gammel, af hvad nogle hævder var selvmord og andre hævder var en medfødt hjertefejl.

Læs videre “Fishmans – Long Season (1996)”
Udgivet den

Yumi Arai – Hikō-ki Gumo (1973)

De tidlige 70’ere i japansk populærmusik var en tid præget af stor forandring. Årtiet var blevet indledt med en debat i rockmiljøet, affødt af udgivelsen af det første japansksprogede rockalbum: det selvbetitlede debutalbum (1970) af bandet Happy End. Den nye autenticitet, der opstod ved at synge rock på modersproget, markerede for alvor en ny tid i japansk populærmusik, men albummets lyd var også et brud musikalsk fra den hovedsageligt British Invasion-inspirerede beatmusik og syrerock, der var in i 60’erne, til en ny country-folk-rock-lyd inspireret af Buffalo Springfield og Crosby, Stills, Nash & Young, dog ikke uden psykedeliske indslag.

Læs videre “Yumi Arai – Hikō-ki Gumo (1973)”